| |
Det er med stor tristhed, at vi desværre må meddele at BSG's tidligere gymnast, æresmedlem, bestyrelsesmedlem og ildsjæl, Erik Steffensen, også kaldet ”Steff” er sovet stille ind, tirsdag den 4. januar 2022, efter længere tids sygdom. Han blev 89 år.
Bisættelsen finder sted onsdag den 12. januar kl. 11.00 i Brøndby Strand kirke og BSG er naturligvis repræsenteret med foreningens fane.
Vores tanker går til familien.
Mindeord:
Steff har været med i BSG helt fra starten i 1962, og faktisk allerede fra 1960 hvor gymnastikken var en del af BSI. Steff var derfor også vores sidste aktive medlem som har været med fra foreningens start. Steff var aktiv som gymnast på Gubberne helt ind til sæson 2019/2020, og har i det hele taget altid været meget aktiv i BSG.
Op igennem 70’erne og 80’erne var Steff bl.a. aktiv i foreningens bestyrelse, hvor han I mange år varetog rollen som sekretær, som den gang var en yderst krævende administrativ rolle, da der jo ikke fandtes digitale medier og computer, og tingene derfor foregik i hånden, med manuelle duplikeringsmaskiner og via post. Ligeledes var Steff også meget aktiv med at tage idrætsmærker, og han modtog bl.a. guldmærket hele 39 gange! Han underviste også i træningen til at tage idrætsmærker i alle de år man kunne det i BSG, helt frem til man stoppede idrætsmærket i 2001.
Steff blev udnævnt som æresmedlem i BSG ved 25-års jubilæet i 1987 og i 1976 modtog han også Brøndby Kommunes idrætslederpris, som kun 3 andre har modtaget i BSGs historie.
I 2012 var Steff som 80-årig også aktiv som hjælper ved vores store 50 års jubilæumsfest i Langbjerghallen, og i sommeren 2012, hjalp han med stor iver med at anlægge vores nuværende fliseterrasse ved klubhuset.
Steffs store arbejde i 2012, blev belønnet med vores BSG-pokal, som han modtog i november samme år, og som han også havde modtaget i 1995. Steff var i det hele taget en stor ildsjæl og brugte også mange frivillige timer inden for DGI Roskilde amt (Nu DGI Midt- og Vestsjælland) og han gjorde en stor indsats for at værne om de mange traditioner på Gubberne, som bl.a. fastelavnsfest, julefest og høstfest.
Steff gjorde også meget for at værne om foreningens historie, og har i mange år indsamlet avisudklip, billeder, dokumenter mm. Som danner en stor del af grundlaget for BSG’s arkivmateriale og som også blev brugt i bogen om foreningens første 50 år.
BSG har med andre ord mistet en af de allerstørste legender og personligheder i foreningens 60-årige historie.
Æret være Steffs minde.
Kasper Lundquist/formand
Diverse billeder og avisudklip af Steff fra de mange år i BSG kan ses herunder
|
|
| |
Vær en del af BSG og tilmeld dig! |
|
|
|
|
|
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.
|