Indkaldelse til ordinær generalforsamling 2023

20-10-2023

Hermed indkaldes til ordinær generalforsamling torsdag den 23. november 2023 kl. 17.00-21.15 i springhallen ved Søholthallen, Dyringparken 5, 2660 Brøndby Strand.

Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 3 uger før dvs. den 2. november og kan sendes på mail: formand@bsg.dk

 

Foreløbigt program:

Det reviderede regnskab, dagsorden og årsrapport kan rekvireres ved henvendelse til bestyrelsen på formand@bsg.dk to uger før, fra den 9. november. (Bemærk at årsrapporten i år kun kan forefindes digitalt)

 

Aftensmad:

Tilmelding ift. til aftensmad skal ske på eventet her (generalforsamling m. spisning) https://bsg.dk/event/6 senest den 20. november.

Vi byder desuden på vand/sodavand, kaffe/the og kage.

 

Yderligere information:

Generalforsamlingen i BSG er et af årets højdepunkter, og den vigtigste aften på året! Ud over det formelle program med valg til bestyrelsen, udvalg mm., kan du også se frem til uddeling af vores 3 pokaler, årets initiativ, BSG-pokalen og ungepokalen.

Desuden viser vi film fra året der gik, og en masse andre spændende ting!

Generalforsamlingen er for ALLE i BSG, og er dit barn medlem, så kan du som forælder stemme på vegne af dit barn. Det er en oplagt aften til at få noget mere information om foreningen, give din mening til kende, og en aften hvor du kan være med til at bestemme ”retningen” for foreningen.

Vi glæder os til at se en masse BSG’ere til årets generalforsamling.

 

Med venlig hilsen Bestyrelsen i BSG


Vores sponsorer