Kære alle
Hermed indkaldes til årets vigtigste aften, ordinær generalforsamling Torsdag den 20. november 2025 kl. 19.00-21.00 i springhallen ved Søholthallen, Dyringparken 5, 2660 Brøndby Strand.
Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 3 uger før dvs. den 30. oktober og kan sendes på mail: formand@bsg.dk
Foreningens vedtægter kan forefindes via hjemmesiden, her: https://www.bsg.dk/page/vedtaegter--generalforsamling
Foreløbigt program:
Det reviderede regnskab, dagsorden og årsrapport kan rekvireres ved henvendelse til bestyrelsen på formand@bsg.dk to uger før, fra den 6. november. (Bemærk at årsrapporten i år kun kan forefindes digitalt)
Yderligere information:
Generalforsamlingen i BSG er årets foreningsmæssige højdepunkt, og den vigtigste aften på året! Ud over det formelle program med valg til bestyrelsen, udvalg mm., kan du også se frem til uddeling af vores 3 pokaler, årets initiativ, BSG-pokalen og ungepokalen.
Generalforsamlingen er for ALLE medlemmer i BSG, og er dit barn medlem, så kan du som forælder stemme på vegne af dit barn. Det er en oplagt aften til at få noget mere information om foreningen, give din mening til kende, og en aften hvor du kan være med til at bestemme ”retningen” for foreningen de kommende år.
Vi glæder os til at se en masse BSG’ere til årets generalforsamling.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen i BSG